Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns

Søren Kierkegaard har engang sagt de kloge ord:

"Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns."

Men hvordan ville verden egentlig se ud, hvis vi fik lov at leve livet baglæns helt bogstaveligt. Vi ville måske ikke få en større forståelse af livet af den grund, men tanken om et baglæns levet liv er måske ikke så skidt igen.

Hvis vi starter med at dø for derefter at vågne op på sygehuset eller plejehjemmet, for senere (eller tidligere om man vil) at blive udskrevet eller sendt hjem, som rask og en lidt yngre udgave af sig selv. Herfra vil vi starte med pensionstiden med frihed til at nyde livet uden stress og jag.

Senere vil tiden på arbejdsmarkedet begynde, dette vil selvfølgelig starte ud med en fin fest med flotte gaver og tak for indsatsen. Derefter vil man bruge de næste mange år på arbejdsmarkedet indtil ungdommen træder ind og den står på fester, alkohol, sex og uddannelse. En uddannelse der her ikke vil være til gavn, men alligevel en forsikring til omverdenen om, at man er i gang og nok skal klare den.

Det eneste vi behøver at forberede os på er at starte i folkeskole, hvor vi med tiden kan opføre os mere og mere som børn med leg, spil og sjov i skolegården. Derudover er man i gang med sine 18 år, hvor vores forældre vil tage sig af os, og vi dermed ikke behøver at tænke på økonomi og at få det hele til at hænge sammen længere, det ansvar forsvinder fra vores skuldre over til vores forældre. Efter folkeskoletiden vil vi ende som babyer, hvor vi vil blive opvartet, fodret og skiftet både i børnehaven og i hjemmet - der er intet vi behøver at tænke på, udover at modtage al den kærlighed og opmærksomhed, som vi kan få.

De sidste ni måneder af vores liv, vil vi leve varmt og trygt uden frygt for omverdenen. Det eneste vi behøver er at vise livstegn, så er alle omkring os glade. Hvordan vi forlader verden, vil du selv kunne tænke dig til.

Hvem ville ikke hellere forlade verdenen på denne måde?

Dog kan det også være en fantastisk måde at starte livet på, så måske skal vi bare begynde at leve livet og se hvad der venter - livet kan kun leves forlæns, som Søren Kierkegaard også mener med sit citat, så bliver vi nødt til at leve vores liv, mens det sker, og ikke planlægge livet på forhånd. Som det også hedder sig: grib dagen!

Det er så let at dømme. Især når man intet ved

Hvordan ville verden se ud, hvis du og jeg var så godt som ens? Selvfølgelig ikke bogstaveligt, men hvis vi begyndte at se ligheder i stedet for forskelle?

Jeg kan i hvert fald nævne mindst to ting, der gør sig gældende for alle mennesker på denne jord.

1. Vi bliver født
2. Vi dør

Alt det der sker mellem disse to punkter kan være så individuelt og så forskelligt. Eller måske ens?

Vi ser rundt om i verden, hvordan det ene kulturmøde skaber større skade end det andet. Alene i Danmark går der næsten ikke en dag, hvor der ikke sidder et eller andet menneske bag en skærm og kommer med den ene tilsvining efter den anden af personer, de tror er så langt fra deres egen verden og sin egen person.

Har du prøvet at dømme den hjemløse på gaden? Den prostituerede på gadehjørnet? Kontanthjælpsmodtageren? Måske din fulde ven? Eller indvandreren?

Det er så let at dømme. Især når man intet ved. Vi møder mennesker hver dag, der lever et anderledes liv end vores. Betyder det så automatisk, at vi ikke kan forstå hinanden eller at vi kommer af forskellige verdener? Det tror jeg ikke. Vi er bare blevet så fokuseret på forskelle, at det er det første der popper op i vores hoveder, når vi møder et menneske.

Hvordan ville samfundet se ud, hvis alle tænkte i ligheder? Det er svært at sige og det vil være noget nær umuligt at finde ud af. Mange ser for eksempel deres indvandrernabo, som et udskud, en der ikke er "rigtig dansker". Derudover spiser naboen heller ikke svinekød og hun går med sit underlige tørklæde om hovedet. Hun passer da ikke ind i vores samfund? Men jo, det gør hun. Denne nabo er måske studerende, bor i samme lejlighedskompleks som dig, dermed i samme by. Hun får besøg af familien i weekenden og hygger med veninderne til mørket falder på. Hun spiller brætspil og laver aftensmad over et komfur magen til dit. Hun spiser mad, når hun er sulten og støvsuger, når det trænger. Altså nøjagtig ligesom dig! Se lighederne. Jeg tager måske fejl, men hvis alle gjorde dette ville lighederne overskygge forskellene. De ville svinde ud til minimaler og noget, der har mindre indflydelse på vores syn af hinanden. Dermed siger jeg ikke, at alle gør ting som disse til hverdag, men flere mennesker gør og det er blot taget som eksempel til ligheder nogle mennesker uden tvivl deler. Dermed sagt ikke alle.

Ja, der vil altid være forskelle. Og ja, det vil være svært at se bort fra dette. Det vil ikke kunne lade sig gøre, men forsøger du overhovedet at se det andet menneske i lighed med dig selv? Anerkender du de mennesker du møder på din vej? Eller er du alt for fokuseret på det, som du ikke kan genkende i dig selv?

Overvej det. Jeg vil ikke se mig selv fri for at dømme andre eller tænke, at en anden er for forskellig til at jeg kan omgås vedkommende. Dog arbejder jeg på min tankegang og forsøger at forholde mig åben til alle jeg møder på min vej. Det er vel det mindste vi kan gøre. Eller hvad?