Ved du hvor svært det er at leve i parforhold?
Hvis jeg havde vidst hvor svært det er, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville vælge et liv i et forhold i dag. Nu sidder jeg i et, og jeg har en intention om at blive i det. Man vil gå igennem mange ting, når kærlighed kommer i spil.
Jeg husker tydeligt tiden som single. Hvor frustrerende det kunne være at sidde alene hjemme søndag aften, blot for at dagdrømme om en dag at tilbringe lige netop denne tid sammen med en sød kæreste. Et parforhold er bare så meget mere end en søndag aften - surprise, det havde de fleste nok regnet ud.
Jeg havde ikke overvejet, hvor stor en omvæltning, det at få en kæreste ville være. Lige pludselig er man to om alting. Man lever i et konstant kompromis, så begge parter kan leve med beslutningen, en planlægning af sin tid - sammen og hver for sig, og et forventningspres, der skal leve op til begges ønsker. Disse ting behøver ikke nødvendigvis at være negative, det er blot en ny måde man skal leve sit liv på. Man kan ikke længere kun tænke på sig selv. Hvilket de færreste måske nogensinde kun har gjort. Alligevel kan man på ingen måde forberedes på, hvordan det er at leve i et "voksent" parforhold. Ja, hvornår man er voksen, er man vist slet ikke i tvivl om, når man står i situationen. Man skal selv tage ansvar for alle sine handlinger, gode som dårlige. Nogle handlinger er gjort med en intention om, at det skulle være hyggeligt og en dejlig oplevelse, for blot at blive mødt af kæresten, der overhovedet ikke finder de samme ting hyggelige. Begge parter sidder efterfølgende med en skuffelse, den ene skuffet over, at den anden ikke er med på idéen, og den anden skuffet over, at den ene ikke har været mere kreativ og tænkt over ens interesser, da vedkommende arrangerede aftenen. Man glemmer nogen gange bare at nyde hinandens selskab.
Når man lever i et konstant kompromis, oplever man så nogensinde den allerstørste lykke, man kan? I forhold til nogle ting, så ja. Hvis begge parter har det samme ønske, så kan der vel ikke opleves nogen større lykke end at dele oplevelsen med sin elskede kæreste. Men hvad så med i alle de andre tilfælde? Hver gang en oplevelse kun er interessant eller sjov for den ene part, så går den anden part på kompromis og bruger sin tid på noget, der ikke har en større interesse, men måske nærmere er spild af ens tid.
Planlægningsdelen i et forhold var en ting, jeg ikke havde forventet skulle fylde så meget. Det viser sig dog, at nogle mennesker bare har meget mere i programmet, ting der alt sammen skal presses ind. Jeg har været så (u)heldig at finde en kæreste, der arbejder rigtig meget, telefonen sover sjældent, vennerne skal passes samt fritidsinteresserne. Selvfølgelig skal der være plads til det hele, men jeg havde ikke overvejet, at hver uge skal planlægges nøje, hvis der skal være plads til hinanden i kalenderen. Jo i starten blev der skåret ned på diverse ting hos begge parter, men på et tidspunkt i parforholdet vågner man op igen og man fortsætter store dele af sit gamle liv, nu blot med en kæreste på sidelinjen. Der med tiden er blevet sidestillet med alle andre planer, der står i kalenderen.
Når man kommer til forventningerne, så tager det vist aldrig en ende. Måske ligeså meget fordi de færreste rent faktisk ved, hvad de forventer i det store hele? Ofte finder man første ud af, hvad man havde af forventninger til en bestemt dag eller begivenhed, når man sidder i situationen og det ikke bliver indfriet. Et citat, der har fulgt mig i en del år efterhånden er: "uanset hvad du forventer, vil det altid blive anderledes." Hvilket må siges at være sandt. I et parforhold har man både forventninger til sig selv og til sin partner. Når man har sine forventninger, gemmer misforståelserne sig kun lige rundt om hjørnet.
Misforståelser bliver hurtigt en stor del af et parforhold, især hvis man ikke spørger ind til partneren. Antagelser er noget af det farligste for et forhold. Man kan hurtigt komme til at antage nogle ting, der slet ikke passer eller som bliver mistolket fuldstændig. Det kan være ødelæggende. Det er da i det mindste en ting jeg har lært. Altid: spørg, hvis der er tvivl i de inderste tanker.
Du skal dog huske på, at alle disse ting, går man igennem, fordi man virkelig ønsker at leve med den anden person. Man tager det hele med, da man hver især kommer i en samlet pakke.
Afsluttende kan jeg blot sige, hvis du ingen forventninger har, så følger skuffelserne heller ikke med. Husk at leve i forholdet, sæt ikke en stopper for dit eget liv, blot fordi I nu er to.
