Jeg blev fornylig gjort opmærksom på begrebet 'skæbne'. Selvfølgelig har jeg kendt til begrebet i mange år. Dog fik det sat tingene lidt i perspektiv denne gang.
Skæbne defineres ofte som en højere magt, der tænkes at gribe ind i og styre menneskets liv.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til skæbnen. På sin vis må det være en utrolig ro det kan skabe, hvis alt der sker, skyldes skæbnen, så bliver det vel meget lettere at leve sit liv? På denne måde skal jeg vel ikke bekymre mig om fremtiden, da skæbnen allerede er blevet bestemt for mig. Så behøver jeg ikke tage stilling til en masse ting, da jeg vil tro på, at skæbnen fortæller mig om de valg jeg skal træffe. At der er en grund til, at jeg vælger som jeg gør, der er en grund til at jeg møder de mennesker, jeg gør og der er en grund til at de bliver i mit liv, hvis det er tilfældet. Jeg bør slet ikke være i vildrede på samme måde, hvis jeg sætter min lid til skæbnen. Alting vil derfor ske af en årsag, som jeg blot kan tage med mig. Jeg har aldrig tænkt over mit liv på denne måde og jeg ved ikke om jeg synes om tanken eller ej.
Det virker lidt urealistisk, hvis der skulle være en årsag til alt hvad jeg gør og foretager mig. Hvis intet er tilfældigheder, men at når jeg beslutter mig i sidste øjeblik eller ændrer mening, så har det været bestemt fra start af. Det kan dog være, at dette er meget stramt sat op. Hvis det rent faktisk er sådan her med skæbnen, så vil jeg ikke have mulighed for at ændre mit liv til noget andet end det er bestemt til. Dog er tanken om, at der findes en skæbne, som man kan prikke lidt til og lave om på, måske et okay udgangspunkt? Hvad er idéen så i det hele taget med skæbnen? Hvis jeg kan ændre og lave om på den som jeg vil, så mister skæbnen vel lidt sin betydning? Eller hvad?
Andre derimod mener, at vi hundrede procent former vores egen skæbne, men er der så tale om en egentlig skæbne? Eller det blot vores liv, der forløber efter de valg vi selv træffer? Hvis de valg vi tager ikke længere er formet af skæbnen, men er hundrede procent vores egne valg, så må det også være menneskets opgave at træffe de valg, der giver os den skæbne, vi ønsker. Så kan man ikke længere skyde skylden på skæbnen, men blot erkende, at man ikke træffer lige gode valg og beslutninger hver gang, der er sådan et. Hvilket der, hvis du spørger mig, altid er. Der er altid en beslutning og et valg, der skal tages.
Et valg, der er forudbestemt af skæbnen, måske? Eller et valg, der træffes uden større magter, men dog stadig har lige stor betydning for det efterfølgende liv.
Er skæbnen blot en begrænsning for at leve livet fuldt ud?
